Hos STRESS NED NU bruger vi den seneste og mest effektive forskning. Med udgangspunkt i Adrian Wells\u2019 studier g\u00f8r vi op med teorien om, at stress er farligt. <\/span><\/h1>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Stress er ikke farligt i sig selv. Det er derimod alt det, vi\u00a0t\u00e6nker\u00a0<\/em>om stress. Nyere forskning har fundet, at stress f\u00f8rst slider p\u00e5 kroppen, n\u00e5r vi samtidig har omfattende s\u00e5kaldte meta-bekymringer.<\/p>\nBehandlingen bygger p\u00e5 over tyve \u00e5rs grundforskning i den menneskelige psyke, mens selve behandlingsmanualerne f\u00f8rst blev udgivet i 2009.<\/p>\n
Den metakognitive metode handler ikke om indholdet af dine tanker. I stedet er fokus p\u00e5, hvor meget tid og opm\u00e6rksomhed, du bruger p\u00e5 disse tanker, og hvilke begrundelser du har for at behandle dine tanker, som du g\u00f8r.<\/p>\n
<\/h3>\nHvad er meta-bekymringer?<\/h3>\n
Meta-bekymringer er de \u2019bekymringer, vi g\u00f8r os om stress\u2019: \u201d\u00c5h nej, mit hjerte hamrer derudad, jeg er stresset, det her kan ikke v\u00e6re sundt!\u2019. Eller: \u201dJeg kan ikke t\u00e5le det her, jeg bliver alt for stresset\u201d. Eller: \u201dJeg m\u00e5 g\u00f8re noget \u2013 sige op \u2013 alt det stress p\u00e5 job g\u00f8r mig syg\u201d.<\/p>\n
Disse meta-bekymringer er med til at fastholde os i en langvarig stress-reaktion og forhindrer kroppens egne regulatoriske mekanismer i at virke efter hensigten. N\u00e5r vi vedvarende m\u00e6rker efter, registrerer og vurderer vores krops signaler, forst\u00e6rker vi bekymringerne.<\/p>\n
N\u00e5r vi f\u00f8ler, at hjertet banker hurtigt om morgenen, og vi dagen igennem n\u00f8je f\u00f8lger hjertets gang, forbliver vores fokus p\u00e5 os selv.<\/p>\n
Det er alts\u00e5 ikke kroppens stress-reaktion, der er skadelig. Men de vedvarende bekymringer om stress, som fastholder os i den onde stress-cirkel. Det er ogs\u00e5 vigtigt at holde fast i, at stress i sig selv ikke er \u00e5rsag til hverken blodpropper eller d\u00e5rlig hukommelse.<\/p>\n
B\u00e5de kroppen og hjernen finder tilbage til de normale funktioner, n\u00e5r stressen er behandlet.<\/p>\n
Den seneste forskning omkring stress viser, at det er vores tanker om tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner, der har en afg\u00f8rende betydning for, hvordan vi reagerer, n\u00e5r vi oplever pres og udfordringer.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
University of Wisconsin offentliggjorde i 2012 et stort studie, hvor de unders\u00f8gte 30.000 mennesker over en periode p\u00e5 8 \u00e5r. De unders\u00f8gte, hvordan vores tanker om stress p\u00e5virker vores fysiske reaktioner og dermed vores helbred. Unders\u00f8gelsen viser med tydelighed, at hvis vi t\u00e6nker, at vores stressreaktioner er sunde for os og hj\u00e6lper os med at klare udfordringer, reagerer vores krop mere hensigtsm\u00e6ssigt.<\/p>\n
Kort fortalt viser unders\u00f8gelsen, at d\u00f8deligheden stiger med 43% hvis man kategoriserer sig selv som v\u00e6rende sv\u00e6rt stresset, MEN KUN hvis man samtidig mener stress er skadeligt. Hvis man ikke mener stress er skadeligt har man med denne kategorisering den laveste d\u00f8delighed af alle. Inklusiv dem, der kategoriserede sig selv lavt p\u00e5 stressskalaen (J Exp Psychol Gen . 2012 August; 141(3): 417\u2013422).<\/p>\n
Stress er medvirkende til, at vores kardiovaskul\u00e6re system bliver st\u00e6rkere og fungerer mere underst\u00f8ttende, end hvis vi ikke oplevede stress. Endvidere bliver vores kognitive egenskaber bedre, ved at vi bl.a. hukommelsesm\u00e6ssigt opn\u00e5r en st\u00f8rre kapacitet. Konklusionen er, at vi er skabt til at kunne profitere af stressede situationer, og at det afg\u00f8rende element er, hvordan vi t\u00e6nker om stress (Health Psychol. 2012 September; 31(5): 677\u2013684).<\/p>\n
Resultaterne fra dette studie var s\u00e5 kontroversielle, at Harvard University gennemf\u00f8rte et kontrolstudie. De udsatte 50 mennesker for en stresstest og m\u00e5lte stressreaktionerne. Alle 50 reagerede stort set p\u00e5 samme m\u00e5de. Herefter tr\u00e6nede man 25 af de 50 i at t\u00e6nke anderledes om egen stressrespons \u2013 alts\u00e5 at t\u00e6nke anderledes om egne tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner. Herefter stresstestede man alle 50 igen. Dem der ikke var blevet tr\u00e6net reagerede som ved den f\u00f8rste stresstest, men dem der var blevet tr\u00e6net reagerede nu helt anderledes. De reagerede med langt f\u00e6rre stressreaktioner. Dette studie underbygger s\u00e5ledes det andet studie ved at vise, at vores tanker om tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner, har en afg\u00f8rende effekt p\u00e5 hvordan vi trives (J Exp Psychol Gen. 141(3): 417\u2013422. doi:10.1037\/a0025719. Department of Psychology, Harvard University Department of Psychiatry).<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Vi baserer vores arbejde p\u00e5 forskning<\/span><\/h1>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>H\u00f8r mere om vores ydelser STRESS DOWN og STRESS RECOVERY<\/span><\/h2>\n<\/div>
Stress er ikke farligt i sig selv. Det er derimod alt det, vi\u00a0t\u00e6nker\u00a0<\/em>om stress. Nyere forskning har fundet, at stress f\u00f8rst slider p\u00e5 kroppen, n\u00e5r vi samtidig har omfattende s\u00e5kaldte meta-bekymringer.<\/p>\n Behandlingen bygger p\u00e5 over tyve \u00e5rs grundforskning i den menneskelige psyke, mens selve behandlingsmanualerne f\u00f8rst blev udgivet i 2009.<\/p>\n Den metakognitive metode handler ikke om indholdet af dine tanker. I stedet er fokus p\u00e5, hvor meget tid og opm\u00e6rksomhed, du bruger p\u00e5 disse tanker, og hvilke begrundelser du har for at behandle dine tanker, som du g\u00f8r.<\/p>\n Meta-bekymringer er de \u2019bekymringer, vi g\u00f8r os om stress\u2019: \u201d\u00c5h nej, mit hjerte hamrer derudad, jeg er stresset, det her kan ikke v\u00e6re sundt!\u2019. Eller: \u201dJeg kan ikke t\u00e5le det her, jeg bliver alt for stresset\u201d. Eller: \u201dJeg m\u00e5 g\u00f8re noget \u2013 sige op \u2013 alt det stress p\u00e5 job g\u00f8r mig syg\u201d.<\/p>\n Disse meta-bekymringer er med til at fastholde os i en langvarig stress-reaktion og forhindrer kroppens egne regulatoriske mekanismer i at virke efter hensigten. N\u00e5r vi vedvarende m\u00e6rker efter, registrerer og vurderer vores krops signaler, forst\u00e6rker vi bekymringerne.<\/p>\n N\u00e5r vi f\u00f8ler, at hjertet banker hurtigt om morgenen, og vi dagen igennem n\u00f8je f\u00f8lger hjertets gang, forbliver vores fokus p\u00e5 os selv.<\/p>\n Det er alts\u00e5 ikke kroppens stress-reaktion, der er skadelig. Men de vedvarende bekymringer om stress, som fastholder os i den onde stress-cirkel. Det er ogs\u00e5 vigtigt at holde fast i, at stress i sig selv ikke er \u00e5rsag til hverken blodpropper eller d\u00e5rlig hukommelse.<\/p>\n B\u00e5de kroppen og hjernen finder tilbage til de normale funktioner, n\u00e5r stressen er behandlet.<\/p>\n Den seneste forskning omkring stress viser, at det er vores tanker om tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner, der har en afg\u00f8rende betydning for, hvordan vi reagerer, n\u00e5r vi oplever pres og udfordringer.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div> University of Wisconsin offentliggjorde i 2012 et stort studie, hvor de unders\u00f8gte 30.000 mennesker over en periode p\u00e5 8 \u00e5r. De unders\u00f8gte, hvordan vores tanker om stress p\u00e5virker vores fysiske reaktioner og dermed vores helbred. Unders\u00f8gelsen viser med tydelighed, at hvis vi t\u00e6nker, at vores stressreaktioner er sunde for os og hj\u00e6lper os med at klare udfordringer, reagerer vores krop mere hensigtsm\u00e6ssigt.<\/p>\n Kort fortalt viser unders\u00f8gelsen, at d\u00f8deligheden stiger med 43% hvis man kategoriserer sig selv som v\u00e6rende sv\u00e6rt stresset, MEN KUN hvis man samtidig mener stress er skadeligt. Hvis man ikke mener stress er skadeligt har man med denne kategorisering den laveste d\u00f8delighed af alle. Inklusiv dem, der kategoriserede sig selv lavt p\u00e5 stressskalaen (J Exp Psychol Gen . 2012 August; 141(3): 417\u2013422).<\/p>\n Stress er medvirkende til, at vores kardiovaskul\u00e6re system bliver st\u00e6rkere og fungerer mere underst\u00f8ttende, end hvis vi ikke oplevede stress. Endvidere bliver vores kognitive egenskaber bedre, ved at vi bl.a. hukommelsesm\u00e6ssigt opn\u00e5r en st\u00f8rre kapacitet. Konklusionen er, at vi er skabt til at kunne profitere af stressede situationer, og at det afg\u00f8rende element er, hvordan vi t\u00e6nker om stress (Health Psychol. 2012 September; 31(5): 677\u2013684).<\/p>\n Resultaterne fra dette studie var s\u00e5 kontroversielle, at Harvard University gennemf\u00f8rte et kontrolstudie. De udsatte 50 mennesker for en stresstest og m\u00e5lte stressreaktionerne. Alle 50 reagerede stort set p\u00e5 samme m\u00e5de. Herefter tr\u00e6nede man 25 af de 50 i at t\u00e6nke anderledes om egen stressrespons \u2013 alts\u00e5 at t\u00e6nke anderledes om egne tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner. Herefter stresstestede man alle 50 igen. Dem der ikke var blevet tr\u00e6net reagerede som ved den f\u00f8rste stresstest, men dem der var blevet tr\u00e6net reagerede nu helt anderledes. De reagerede med langt f\u00e6rre stressreaktioner. Dette studie underbygger s\u00e5ledes det andet studie ved at vise, at vores tanker om tanker, f\u00f8lelser og kropslige reaktioner, har en afg\u00f8rende effekt p\u00e5 hvordan vi trives (J Exp Psychol Gen. 141(3): 417\u2013422. doi:10.1037\/a0025719. Department of Psychology, Harvard University Department of Psychiatry).<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/h3>\n
Hvad er meta-bekymringer?<\/h3>\n
Vi baserer vores arbejde p\u00e5 forskning<\/span><\/h1>\n<\/div><\/div><\/div>
H\u00f8r mere om vores ydelser STRESS DOWN og STRESS RECOVERY<\/span><\/h2>\n<\/div>
![](\"http:\/\/stressnednu.com\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Artwork-102-copy.png\" "\\"Artwork-102-copy\\"")
<\/span><\/div>